Magasin

Artikler online

Sådan gør du rengøringen nemmere

Du har måske ikke lige råd til at have en rengøringsdame, men du hverken gider eller har tid til hele tiden at gøre dit hus rent. Derfor kan det være en god ide at se på, om der er noget, man kan gøre for at gøre rengøringen nemmere og mindre tidskrævende.

Find det helt rette udstyr

Vejen til en nemmere hverdag er det rette udstyr; også når det kommer til rengøringen. Der er blevet udviklet en del på rengøringsartikler, der gør rengøringen nemmere. Blandt andet er der kommet robotstøvsugere og gulvvaskemaskiner. Derudover findes der også mikrofiberkulde, som hurtigt kan bruge til at feje eller vaske gulvene.

Indret dit hjem rengøringsvenligt

Selve indretningen af dit hjem kan også have stor betydning for, hvor nem rengøringen er. Et sted hvor støv og bakterier hurtigt kan samle sig er i sprækker, få derfor fuget og tætnet sprækkerne. Sørg også for at det er hurtigt og nemt at komme til med den våde klud. Det kan du blandt andet gøre ved at have et skostativ og en rulleplade til planterne på gulvet.

Således er der også forskel på, hvilke flader der er nemmest at rengøre. For eksempel er trægulvet hurtigere og nemmere at rengøre end gulvtæppet, og hvis du dropper dørtrinene, så er der også her en forhindring mindre.

Prioriter i din rengøring

Der er rum, som badeværelset og køkkenet, der er vigtigt at få holdt grundigt rent, og så er der rum, hvor du kan bruge mindre tid. Derudover er der genstande, der ofte bliver gjort rent, fordi det er pænt, men som ikke trænger til at blive gjort rent. Det gælder for eksempel spejlet på badeværelset.

Prioriteringen i rengøringen betyder en nedskæring i tiden, du bruger på rengøringen, som du i stedet kan bruge på familien.