Magasin

Artikler online

Guide: Sådan dyrker du idræt igen efter alvorlig skade

Alvorlige skader er desværre noget, som kan følge med, når man dyrker meget idræt, uanset om det på højt plan eller amatørniveau. De alvorlige skader kan ikke alene påvirke evnerne på banen, men også i hverdagen, hvor helt normale daglige aktiviteter kan blive svære at udføre. Vi kommer her med et par tips til, hvad du kan gøre for at gøre livet lettere for dig.

Brug holdningskorrigerende tøj

Hvis du har haft en skade eller været ude for en ulykke, hvor eksempelvis din ryg har taget skade, så kan du få problemer med at sidde og stå i visse positioner. Her kan du med fordel bruge holdningskorrigerende tøj, som tvinger din krop til at indtage de sunde positioner, som du skal arbejde på at kunne indtage selv. Det er ikke noget magisk trick, men det kan have en stor positiv effekt ved langvarigt brug.

Brug sportstape

Sportstape ”binder” kroppen sammen, så du bedre kan holde til at udføre bestemte handlinger. Du nedsætter risikoen for, at dine gamle skader popper op igen, så du kan bekymre dig lidt mindre om de handlinger, som du udfører på banen. Igen er det ikke nogen mirakelkur, men en mindre støtte i hverdagen, som kan forhindre overbelastningsskader også.

Konsulter jævnligt din fysioterapeut

Ingen ved lige så meget om din krop som dig selv – men en fysioterapeut er det tætteste, du kommer på at få god og proaktiv vejledning i din situation med din skade. Tag derfor jævnlige snakke omkring, hvad du føler i kroppen, så du hele tiden kan være et skridt foran din skade.