Magasin

Artikler online

Florlette designs med referencer til naturen

Florlette designs med referencer til naturen

Kvalitetsrige smykker der er centreret omkring naturen, der samtidig bærer præg af enkelhed og den nordiske stil? Lyder det som noget for dig? Så er smykker fra Sanne Nordahn lige noget for dig, da de netop er indbegrebet af natur og den enkle nordiske stil. Sanne Nordahn er oprindeligt uddannet landskabsarkitekt, men i 2011 besluttede hun sig for at skifte retning og begynde på smykkedesign i stedet for. Hun har nemlig altid været fascineret af at designe og skabe smukke ting, så smykker til kvinder var det perfekte valg. Hun har dog på ingen måde glemt sin tid som landskabsarkitekt, da hun i høj grad trækker på sin erfaring derfra, når hun designer hendes smykker – farver, blomster og natur ses tydeligt i hendes designs, og det er sandsynligvis også derfor, at hun har markeret sig på den danske smykkescene og har formået at skabe sit eget smykkebrand. 

Kvalitetssmykker i et tidsløst design til kvinder i alle aldre – både hverdag og fest 

Sanne Nordahn er i den grad kendt for at fremstille smykker i en kvalitet, hvor det gode håndværk skinner igennem. Man er på ingen måde i tvivl om, at de bliver fremstillet i det bedste materiale hele vejen igennem, der kan bringe glæde i mange år frem. Her finder du med garanti kun ægte smykker. Smykkerne laves med et tidsløst design til kvinder i alle aldre, så der er plads til alle. Smykkerne passer dog især til de kvinder, der kan lide designs med referencer til naturen og den nordiske stil, da det i høj grad er det, som Sanne Nordahn udtrykker igennem hendes smykker. 

Hendes udvalg byder både på halskæder, ringe, øreringe, vedhæng og armbånd, hvor materialerne både er sølv, forgyldt og rhodineret. Det er altså tydeligt, at hun har en kæmpe forkærlighed til sølv, men også sten og yndige perler går igen, når man kigger udvalget igennem. Smykkerne kan bruges både til hverdag og fest, og så passer de til de fleste outfits med deres enkelhed. 

Hvis du er blevet fristet af de florlette designs, så kig hendes imponerende udvalg igennem, hvor man ikke kan undgå at blive inspireret. Forkæl dig selv med et smukt smykke derfra eller glæd en, du holder af, som fortjener en gave, der kan bringe glæde i mange år. Der kommer hele tiden nye designs løbende, så hold dig opdateret, så du kan få fingrene i de nye smykker, som Sanne Nordahn fremstiller.